NYHEDSBREVE
Klausen Kommunikation tilbyder planlægning, interviews, skrivning, redigering og produktion af interne og eksterne nyhedsbreve. Vi påtager os også gerne en del af processen, eksempelvis skrivning.

Et nyhedsbrev er en effektiv måde at kommunikere til kunder og potentielle købere på. Ved jævnligt at udsende et godt elektronisk nyhedsbrev kan du skabe synlighed, engagement og salg. Samtidig kan du opbygge en mailingliste, der er værdifuld, fordi hver enkelt modtager med sin tilmelding har givet tilladelse til, at du må sende informationer om din virksomhed direkte til indbakken. Det betyder, at dit budskab ikke forsvinder i den øvrige strøm af informationer på nettet. Samtidig vil modtageren løbende blive mindet om virksomhedens eksistens og produkter. Nyhedsbrevet kan i høj grad medvirke til at styrke virksomhedens brand.

Et stærkt nyhedsbrev er relevant og målrettet med kvalitetsindhold både når det gælder tekst, grafisk design og billeder. Nyhedsbrevet er mediet, hvor det er oplagt at fortælle om nye tiltag, produkter eller interessante historier om virksomheden. Derudover rummer nyhedsbrevet muligheder for e-mail marketing eksempelvis via demografisk survey og segmentering.

Også det interne nyhedsbrev målrettet virksomhedens medarbejdere er et effektivt medie. Det interne nyhedsbrev kan give medarbejderne ny nyttig viden og mulighed for at holde sig orienteret om, hvad der sker i organisationen og i branchen. Desuden kan nyhedsbrevet skabe synlighed og styrke relationen mellem ledelse og medarbejdere.