SOCIALE MEDIER
Det er vigtigt for de fleste virksomheder at være til stede på de sociale medier, men det er ikke ligegyldigt hvordan og på hvilke sociale medier. Klausen Kommunikation hjælper små og store virksomheder med udarbejdelse af deres SoMe strategi, ligesom vi står for at skabe værdifuldt indhold og opdatering af profiler på diverse sociale medier.

Det er en misforståelse at tro, at man skal være aktiv på samtlige sociale medieplatforme, blot fordi de findes. Man skal være der, hvis det giver mening og hvis man har ressourcerne til at gøre det ordentligt, ellers er det i bedste fald skønne spildte kræfter og i værste fald noget, der kan underminere troværdighed og brandværdi.

De fleste har ikke lyst til at følge en ren reklamesøjle. Derimod er det vigtigt at opbygge en troværdig profil, der bidrager med relevant indhold. Brugt rigtigt kan virksomheden få eksisterende og nye målgrupper i tale via de sociale medier, ligesom tilstedeværelsen vil supplere og styrke virksomhedens øvrige medie-og kommunikationsindsats, men det kræver, at man er aktiv, engageret, synlig og fremfor alt er leveringsdygtig i godt indhold.

Vi hjælper små og store virksomheder med at skabe relevant og interessant indhold med værdi for følgerne på de sociale medier. Samtidig hjælper vi med at udarbejde SoMe strategi, der bl.a. afdækker, hvilke sociale medier man bør være synlig på og hvordan.