Det rigtige budskab til den rette målgruppe

Klausen Kommunikation hjælper små og store virksomheder med at kommunikere deres budskaber til medier, kunder og medarbejdere. God kommunikation beror på de rigtige ord og budskaber til den rette målgruppe, hvad enten det drejer sig om artiklen, nyhedsbrevet, content marketing teksten, pressemeddelelsen eller indholdet på organisationens sociale medier. 

Jeg har mere end 20 års erfaring med at arbejde med målgruppeorienteret kommunikation, både når det gælder strategi og eksekvering af opgaver. Jeg kender begge sider af bordet dels som redaktør og dels som kommunikationskonsulent, der beskæftiger sig med virksomhedens kommunikation og pressekontakt. Det vil sige, at jeg har et trænet blik for, hvad der er en god historie, ligesom jeg ved, hvordan man vinkler og versionerer den til forskellige medier og målgrupper. Det betyder også, at jeg har god forretningsforståelse og er vant til at arbejde med et kommunikationsstrategisk fokus. Et speciale er desuden at gøre komplekse sammenhænge til klare og forståelige budskaber.

Klausen Kommunikation varetager både enkeltopgaver og større projekter og trækker på et netværk af kompetencer indenfor fotografi, grafisk design og IT.

 

Nyhedsbreve
Jeg står for planlægning, skrivning, redigering og produktion af interne og eksterne nyhedsbreve. Jeg påtager mig også gerne blot en del af processen, eksempelvis skrivning. Nyhedsbrevet er et effektivt medie, bl.a. fordi dit budskab lander direkte i indbakken hos målgruppen, og fordi du kan opbygge en værdifuld mailingliste.
Læs mere.

Content marketing
Content marketing benytter journalistikkens redskaber til at skabe værdifuldt indhold for klart definerede målgrupper med salg for øje. Som skribent skal man derfor kende det journalistiske håndværk og kunne fortælle en god vinklet historie, så indholdet bliver interessant, nyttigt, troværdigt og oplysende. Jeg skriver content marketing, herunder native advertising og advertorials indenfor en lang række forskellige emner og brancher.
Læs mere.

Pressemeddelelser
Det er en fordel at kende begge side af bordet, når det drejer sig om kommunikation. Det gør jeg, dels som journalist og dels som kommunikationskonsulent med pressekontakt. På den ene side modtager jeg dagligt mange pressemeddelelser og ved, hvad der gør den ene mere interessant end den anden. På den anden side har det skærpet min evne til at vinkle og versionere, så en pressemeddelelse skiller sig ud, bliver interessant og relevant og trænger igennem til forskellige medier og målgrupper.

Webtekster
Jeg producerer stort set alle former for online indhold til større og mindre virksomheder, organisationer og medier. Desuden har jeg god erfaring med at udvikle hjemmesider og online platforme i forhold til opbygning, design og den optimale brugeroplevelse. Når det gælder opsætning og programmering trækker jeg på et dygtigt netværk.
Læs mere.

Sociale medier
Det er vigtigt for de fleste virksomheder at være tilstede på de sociale medier, men det er ikke ligegyldigt hvordan og på hvilke sociale medier. Klausen Kommunikation hjælper store og små virksomheder med udarbejdelse af deres SoMe strategi, ligesom vi skaber indhold og står for løbende opdatering af profiler på de diverse sociale medier.
Læs mere.

Tekstforfatning
Som tekstforfatter arbejder jeg med alt fra pjecer, brochurer, Content Marketing, annoncer, virksomhedens produktbeskrivelser, kundecases, blogindlæg, kataloger, kampagner og klummer til nyhedsbreve, artikler, pressemeddelelser, hjemmesider og SoMe. Mit arbejde bygger på research, analyse, målgruppeorienteret fokus kombineret med kommerciel forståelse og journalistisk håndværk. Teksten skal være troværdig, interessant, relevant og altid i afsenderens tone-of-voice.

Kundecases
Der er stor troværdighed og værdi i gode kundecases. Tilfredse kunders historier kan skabe en relation til potentielle kunder, inspirere dem og skabe tryghed i forhold til at købe virksomhedens produkter. Jeg skriver kundecases indenfor en lang række forskellige brancher.